Blog
Brændholt Bjerg er den næsten ukendte nabo til Frøbjerg Bavnehøj, og er sammen med Afgrunden i Vissenbjerg en del af det højfynske dødisbakkelandskab. Der er lavet en parkeringsplads med sti op til ”bjerget”, men ud over det, er der ikke nogen faste stier - der er kun dyrespor, faldlåger og nogle meget stejle stigninger.
Det er et udfordrende område, der kræver ordentligt fodtøj, og det er bestemt ikke handicapvenligt. Brændholt Bjerg er på 8,6 ha og er privatejet, men det støder op til et område på 24 ha (Topgården), som ejes af naturstyrelsen. Der er fri adgang til begge områder, så længe man opfører sig hensynsfuldt over for kvæget der græsser på arealerne det meste af året.
Selve ”bjerget” består af grus, og der er et par tydelige hak ind i siden af bjerget, hvor der blev gravet grus frem til 1968, hvor det blev fredet. Det har nok Fyns flotteste udsyn – i klart vejr kan man se ud over det meste af øen. Toppen ligger 115 m over havets overflade, og man fornemmer virkelig højden, da siderne går ret stejlt nedad.
Det er et typisk overdrevslandskab med en fin varieret flora; Liden Klokke, Smalbladet Timian, Blåhat, Blåmunke osv. Der vokser mange forskellige svampe, heriblandt forskellige vokshatte og Pile-Foldhat. Der er også noget brombærkrat, som bliver holdt nede af kvæget. Krattet tiltrækker Admiraler på udkig efter gæret frugt i efteråret, og en del vilde bier. Brændholt bjerg er et rigtigt fint sted at gå på udkig efter sommerfugle som f.eks. Almindelig Blåfugl, Skovblåfugl osv.
Topgården (Naturstyrelsens areal) blev dyrket som almindelige marker frem til 1997 og består af skiftende overdrevsagtige områder og mose. Man fornemmer at det har været pløjet, men håbet er at vegetationen fra Brændholt Bjerg med tiden vil sprede sig til arealet, ved hjælp af de græssende køer.
Brændholt Bjerg, To(r)pgaarden og en stor del af de omkringliggende arealer var i middelalderen en del af Frøbjerghus’ øde jorder. De stejle arealer var vanskelige at dyrke, så der lå kun de to gårde i området. De hørte indtil 1764 sammen med Frøbjerg til det Fynske ryttergods, men blev solgt til to forskellige ejere og siden udstykket og fordelt på flere ejendomme. Man har traditionelt primært haft dyrehold og skov i det højfynske område, og først med de mere moderne landbrugsmetoder, begyndte man at pløje de stenede bakker og dræne de lave områder.
Danmark skal have meget mere natur i de kommende år. Som det er i øjeblikket er fokus på at plante skov og tage lavbundsområder ud af drift, for at fjerne kvælstof og lagre CO2. Måske er det på tide at overveje, om vi også skal få genskabt nogle af de tidligere overdrev ved at tage de svært dyrkelige bakker ud af drift, og helårsafgræsse dem, som de blev det flere steder helt op i 70’erne?
Biodiversiteten er ikke i topform på Fyn, men nu er der gode nyheder for de sidste Engperlemorsommerfugle. Hesbjergkilen er blevet fredet og forhåbentlig betyder det, at der er nogen der sørger for at få vedligeholdt de skovenge der danner levested for den sidste bestand på Fyn. Hesbjerg ligger lige op til motorvejen ved Blommenslyst. Selve området har en facinerende historie med et slot der står og går i forfald, og en økolandsby fra 70’erne. Tættest på slottet er en lille sti som går igennem et stykke skov der har stået urørt i rigtig mange år. Skoven vrimler med spændende svampe i efteråret. Engene hvor perlemorsommerfuglene holder til ligger lidt væk fra slottet, og de ses bedst i slutningen af juni/starten af juli. Det er en rigtig fin gåtur på ca. 6km, så oplagt hvis man skal strække benene på en køretur hen over Fyn.
https://www.dn.dk/nyheder/truet-sommerfugls-sidste-fynske-levested-bliver-endelig-fredet/
Svanninge bakker er sammen med Sydlangeland med på Miljøministeriets bruttoliste over forslag til Naturnationalparker. Begge områder er meget små, og giver ikke så meget mening i sig selv, men hvis der blev åbnet op for at man kunne kombinere de statsejede områder med områder ejet af fonde og kommuner, så har de potentiale til at kunne komme op på en størrelse, hvor det ville give mening at gøre dem til Naturnationalparker. Alternativt kunne det være godt hvis man oprettede en kategori med mindre områder med stor værdi for biodiversiteten.
Frøbjerg Bavnehøj er Fyns højeste punkt (131m), og sammen med Brændholt bjerg og Afgrunden i Vissenbjerg en del af det meget karakteristiske dødisbakkelandskab på Højfyn, med flade bakketoppe og stejle sider. I oldtiden var der formentligt et kultsted for Frøya/Frej/Frø (heraf navnet Frøbjerg), og i middelalderen var det et overdrevslandskab med græssende dyr. Nedenfor bakken, midt ude i Frøbjerg made (en lav forhøjning i landskabet omgivet af vand) lå indtil midten af 1600 tallet det befæstede borgtårn Frøbjerghus. Det har formentligt været meget svært at komme frem, da landskabet dels var bakket, og dels var præget af vådområder og skov. Efter fæstningen blev opgivet, blev delene genbrugt i gårdene i Frøbjerg, jorden blev delt op i lodder, og med tiden drænet og effektiviseret. Min oldefars bror fortalte min far, hvordan han som 4 årig blev sendt op på højen for at vogte gæs. Da han var barn i 1860’erne havde alle gårde i Frøbjerg et lille stykke jord på bavnehøjen, lige som de havde noget god jord, noget dårlig jord, lidt skov og lidt mose. På den måde var man dækket ind med det man skulle bruge for at klare sig. Med tiden mistede jorden på højen sin betydning, og i 1910 var han sammen med en gruppe borgere med til at få skabt et fynsk samlingssted på højen. Bønderne afgav noget jord og Frøbjerg Bavnehøj blev skabt som et samlingsplads for fynboerne. Der er siden sat 7 forskellige sten til minde om blandt andet kvindernes valgret og stavnsbåndets ophævelse. I 1945 blev området omkring højen og samlingspladsen fredet, og man oprettede en mindeplads for de fynske faldne under besættelsen. Fokus har gennem tiden været på højen som geologisk fænomen, og man har forsømt at kigge på den i biologisk perspektiv. Højen er i mange år blevet afgræsset af får, og har en vis værdi som naturområde, men har potentiale til at blive meget bedre. Fårene æder alle blomster, så insektlivet er begrænset. Brombærkrattet har en tendens til at tage over, og bliver med jævne mellemrum ryddet manuelt. Samlingspladsen bruges til festspil om sommeren, og de tilhørende marker bruges til parkering. Det er naturligvis vigtigt at mindelunden og festpladsen fortsat kan bruges som samlingspunkt, men hvorfor ikke lægge de tilstødende marker ud som ekstensiv helårsgræssede områder med f.eks gallowaykvæg?
https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/froebjerg-bavnehoej-og-braendholt-bjerg